Hej alle jer fra Allerød Jujitsu og hvem der ellers følge med med der ude.
Jeg skal hilse fra bestyrelsen, samt alle trænerne. Vi håber I alle holder jer sunde, raske og i sikkerhed.
Det er en lidt underlig tid og vi ser nok alle frem til at genoptage normal hverdag. I Allerød Jujitsu og Selvforsvar har vi ikke sendt nogle meddelelser ud til jer, og det er simpelthen fordi vi står i samme situation med uvished. Vi kender ikke noget til den nærmeste fremtid og hvad det vil betyde senere. Vi skal dog nok sende besked ud, lige så snart vi har konkrete oplysninger som vi kan forholde os til.
I mellemtiden håber jeg I holder her i gang og får bevæget jer lidt, så konditionen ikke styrtdykker.
Jeg anbefaler kraftig at I minimum kommer ud og gå en god tur, eller endnu bedre cykler eller løber et par gange om ugen. Supplerende styrke og kondition der hjemme i privaten eller i grønne områder er også en rigtig god ide.
Her i videoen er der en række forslag til nogle øvelser man nemt kan lave der hjemme.
PYRAMIDE MED BASIS ØVELSER:
- Armstrækkere
- Mavebøjninger
- Rygløft
- Englehop
Alle øvelserne laves efter hinanden efter ovenstående rækkefølge med stigende og faldende antal gentagelser…. dvs. 1,2,3,4,5,4,3,2,1 gentagelser
Jeg anbefaler man tager pyramiden et par gange om ugen (eller hver dag) og i hvertfald prøver de andre teknikker et par gange inden vi ses igen.
Det kan være der kommer flere videoer, men det er ikke rigtigt planlagt endnu. I er derfor velkommen til at kontakte mig, hvis I har bemærkninger eller ideer. Enten via en privat besked eller i kommentarerne direkte under videoen eller på facebook.
Jeg vil meget gerne høre fra jer under alle omstændigheder. Har I det godt? Har I nogle sjove måder at få brugt tiden på? Eller måder at holde sig fra at blive helt gak i denne tid?